NVN-CONSULT
Center for Qi Gong og Tai chi
Lidt om mig

Gift med Bente og sammen har vi en søn, Jacob og en hund, Jalmo. Vi bor i det nordlige Odense, hvor vi har boet, på nær et enkelt år, siden 1983. Jeg er født og opvokset i Viborg. Min kone Bente er ligeledes født og opvokset i Viborg. Bente er uddannet lærer og fungerede som lærer frem til 2005, hvor hun blev sygemeldt og desværre måtte overgå til førtidspension. Bente beskæftiger sig nu med at male, tegne og skrive, hvilket hun gør på en spændende og livsbekræftende måde.

Jacob blev student i sommeren 2009 og regner med at vil læse videre på et eller andet tidspunkt.

Jeg arbejder som projektkoordinator ved Faaborg-Midtfyn Kommune indenfor beskæftigelsesområdet og har arbejdet med dette de sidste 4 år.

Skifter pr. 1. april 2011 til afd.leder ved Vikar Gruppen Danmark, afdelingen i Odense.

Jeg har været konsulent i De Samvirkende Idrætsklubber i Odense, leder af Idrættens Daghøjskole, undervist i Dansk Idrætsforbund og Dansk Gymnastikforbund. Var med i de glade 80èr, hvor jeg lavede mange forsøg med idræt i lokalsamfundet for forskellige grupper, som ikke havde tradition for at røre sig.

I de sidste 20 år har jeg så arbejdet med beskæftigelsesområdet og vejledning af primært unge mennesker, som af forskellige årsager ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Jeg var en af de første herhjemme, i perioden 1997-2001, som udviklede mentorideen. Dette skete i daværende Vissenbjerg Kommune, og projektet fik så meget bevågenhed, at det blev evalueret af handelshøjskolen i København på opfordring af socialministeriet. Evalueringen medførte senere, at der kom lovgivning på området, så det nu er muligt for jobcentrene i Danmark at give en mentor, til borgere der har behov.

Mentor funktionen har jeg meget fokus på. I forbindelse med min diplomuddannelse, skrev jeg en del om mentorideen, og ligeledes blev jeg eksamineret i et mentorprojekt, da jeg afsluttede uddannelsen.

I 2009 blev jeg certificeret mentor, så jeg også har den del med.

I det hele taget betragter jeg beskæftigelsesområdet som utroligt vigtigt; og specielt den nære kontakt til de ledige - ved hjælp af samtalen, hvor jeg kan komme tæt ind på livet af borgeren, er af stor interesse for mig.

Uddannelse:

Diplomuddannelse i projektledelse og organisation

Certificeret coach

Certificeret mentor

Voksenvejleder

Skole- og ungdomsvejleder

Bifag i idræt








Lidt om migVelkommenTai chi og Qi gongPersonlige værdierCoach og mentor Billeder
All Rights Reserved...